Nyheder

Sorte Katharina lagret i 6 måneder
14.05.2021

Vores stout Sorte Katharina har snart lagret på flaske i 6 måneder. Læs her hvorfor den bliver bedre med alderen.

Stærke og kraftige øl som Sorte Katharina har godt af at lagre på flasken. Med tiden får øllet en dyb og balanceret smag. Da Sorte Katharina både har en høj alkoholprocent på 7,5% og er mørk og kraftig i smagen, vil øllet udvikle sig positivt i lang tid.

Generelt kan man sige, at jo stærkere en øl er, jo længere kan den lagre. Eller man kan sige, at jo kraftigere smag, jo bedre bliver den med alderen.

Lige efter Sorte Katharina er kommet på flaske, vil nogen opleve den som bitter og skarp i smagen. Bitterheden kommer fra humle, espressokaffe og hårdtristet malt.

Men lagringen udsætter øllet for en kemisk reaktion, hvor de enkelte smagsstoffer nedbrydes i mere grundliggende bestanddele, og man vil opleve at smagen bliver bredere og blødere. Med tiden udvikler den en god balanceret smag som af portvin eller sherry, og øllet opleves mere “rundt”.

Der er nogen der mener, at mørke og kraftige Stout skal lagre mindst en måned pr. procent alkohol før den er drikkeklar, men det er meget individuelt i forhold til hvad man lægger vægt på i en øl.

Vi har sat holdbarheden på Sorte Katharina til to år, men du kan med fordel prøve at gemme den endnu længere, selvom det kan være svært at holde fingrene fra den.

Prøv en Sorte Katharina nu, og smag hvor godt den allerede har udviklet sig. Ønsker du endnu mere balance og rundet smag, så lad den stå mørkt og køligt i endnu nogle måneder. Og gem eventuelt nogle flasker og åben dem efter 1 år, 2 år og 3 år…..hvis du kan vente så længe.

Læs mere om Sorte Katharina her.

Foråret er kommet.
25.03.2021

Foråret og påsken er over os. Nu kan du få en forårskasse med 4×3 øl, der passer perfekt til påskebordet – eller bare til at nyde på en lun forårsdag. Få en god start med en WitBier og en India Pale Ale. Begge er friske øl med citrusagtige noter og en god balanceret bitterhed. Og fortsæt med en Red ale, der har noter af toffee og ristet malt, med en god balance mellem sødme og bitterhed. Slut af med en fyldig Imperial Stout med smag og duft og lakrids, chokolade, espressokaffe og meget andet.

Kassen indeholder 3 stk. Edward Weisse, 3 stk. Røde Fiona, 3 stk. Humle George og 3 stk. Sorte Katharina. Bestil her.

Ny Humle George (IPA)
20.03.2021

India Pale Ale er allerbedst, når den er helt frisk. Vi har netop fået Humle George på lager. En West Coast inspireret IPA med en fantastisk duft, god fylde og en balanceret bitterhed. Bestil den her på siden eller snart hos vores forhandlere. Læs mere om Humle George her.

06.02.2021
Edward Weisse er landet

Efter mange opfordringer har vi valgt at brygge en frisk øl inspireret af den Belgiske WitBier. Den kan købes her på siden og hos vores forhandlere fra uge 6. Læs mere om øllet her